Industriel hydraulik
Industriel hydraulik
Industrihydraulik

ADDITIV FREMSTILLING: HVAD KAN METODEN GØRE FOR DIG?

Den kan give væsentlige fordele, siger Dr. Stefan Hoevel.

Selv når tingene ser godt ud på papiret, er det altid en god idé at teste dem af i praksis.

Derfor har vi for nylig arbejdet på et projekt omkring additiv fremstilling (additive manufacturing (AM)) sammen med TRUMPF, som er specialiseret i udvikling af værktøjsmaskiner og lasere til industriel produktion, og Heraeus Additive Manufacturing, som er eksperter inden for produktion af pulvermaterialer.

Vores fælles servoventilprojekt viste, at der var fordele ikke kun for os, men for alle:

Nye designmuligheder

Med AM får man en helt ny tilgang til design. Man kan ændre huset eller et andet fysisk aspekt af et produkt på en måde, der simpelthen ikke var praktisk mulig tidligere. I tilfældet med vores ventil kunne vi forme oliestrømmen på måder, som ikke tidligere var mulige. Og vi kunne reducere produktvægten ved at bruge gitterstrukturer – måske mindre vigtigt for os i denne anvendelse, men det kan gøre en enorm forskel for dig, især hvor det drejer sig om udstyr i bevægelse.

Bedre processammenhæng

Denne avancerede tilgang til præcisionsteknik giver bedre integration af processer og større kontrol over mekaniske egenskaber, hvilket giver nye muligheder for hvordan tingene fungerer sammen.

Flere fremstillingsmuligheder

AM-teknikker kan bruges til at skabe hybridmodeller, hvor skræddersyede små serier af AM-varianter er lagt oven på konventionelle batch-kørte præformede basislag.

Få mere at vide om additiv fremstilling af hydrauliske manifolde: Sådan bliver sand til en hydraulisk manifold

Bedre og mere fleksibel kundeservice

Med AM kan tiderne fra opsætning til levering reduceres fra uger til dage – og på grund af denne fleksibilitet kan man gå væk fra at fremstille i store serier. Det er både muligt og praktisk at producere i engangspartier. Det er en proces, der gør det meget nemmere og meget mindre kostbart at fremstille prototyper. Tænk på mulighederne...

Fordelene ved additiv fremstilling

Individuelle kundeprodukter:

  • Fleksibel produktion fra batch-størrelse 1
  • Kort fremstillingstid: Fra uger til dage

Energieffektivitet:

  • Optimeret ydeevne
  • Reduktion af punkter med mulige svagheder

Vægt- og designoptimering:

  • Gitterstrukturer
  • Reduceret vægt af delene
  • Fleksibel indvendig og udvendig geometri

Funktionel integration:

  • Ny eller optimeret funktionalitet
  • Bedre kontrol med mekaniske egenskaber
  • Forbedret bæredygtighed