Brancher
OverblikService
OverblikProduktgrupper
OverblikEngineering
OverblikeKonfiguratorer og Værktøjer
OverblikDet er svært at forestille sig produktion uden elektromekaniske cylindre (EMC'er). De kan positionere, dreje, løfte, presse, stanse, nitte og meget mere. Og de gør alt dette på en særlig energieffektiv måde, da de omdanner motorens drejningsmoment direkte til bevægelse.
Mindre komplekse løsninger betyder lavere samlede omkostninger. Med dette i tankerne yder elektromekaniske cylindre EMC et væsentligt bidrag til standardisering og elektrificering. Takket være fortsat videreudvikling omfatter applikationsområderne nu pneumatiske - og hydrauliske løsninger. Cylindrene findes i ti forskellige størrelser fra 32 til 160 og kan bruges inden for en række områder fra halvlederproduktion og Fast Moving Consumer Goods (FMCG) til batteriproduktion.
Uanset hvordan aktuatoren anvendes, skal effekt og økonomi følges ad. Som nøglen til effektivitet har alle standard-EMC'er en spindelsamling i det valgte kraftområde fra 0,1 til 30 kN. "High power" EMC-HP-varianten er designet til krævende applikationer og bruger Bosch Rexroths gennemprøvede PLSA planetspindelsamling, der giver høj kontinuerlig ydeevne med hastigheder på op til 0,83 m/s og kræfter på op til 100 kN, selv under barske forhold.
Vedligeholdelse betyder downtime, som det gælder om at undgå. Standard EMC'erne er derfor forsynet med en cirkulationsspindel, der sikrer lange smøreintervaller selv ved høje belastninger. Standard EMC'er kan køre op til 200 mio. omdrejninger med den grundlæggende smøring fra fabrikken. Kuglerne i spindeldrevet tilbagelægger en afstand på omkring 12.800 kilometer på spindlen – nogenlunde samme afstand som fra Tyskland til Hawaii.
Og der er mere endnu: Med tilvalget "Lubricated For Life" øges den nominelle levetid til op til 15.000 kilometer. Hvis eftersmøring medregnes, er vi oppe på en afstand på over 50.000 kilometer. Det betyder optimale betingelser for at minimere ikke kun driftsomkostninger, men også indvirkning på miljøet. For jo længere smøreintervallet er, jo færre ressourcer er der brug for.
Hvis vi tager alle varianterne sammen, omfatter produktporteføljen for Lineærteknik omkring 3.000 cylinderkonfigurationer. Takket være den intuitivt designede EMC Selector er det meget nemt at vælge det rigtige produkt fra det store udvalg, og tekniske projekter, der plejede at tage timer, tager nu kun et par minutter.
Ved hjælp af vores EMC Selector kan hele processen vises på en enkelt HTML-side: Fra valg af konfiguration til bestilling, inklusiv design og funktionalitet. Så snart de første få detaljer er indtastet, anbefaler selectoren de relevante produkter, der opdateres løbende. Når der klikkes på en af dem, vises de tekniske specifikationer og en konfigurationsoversigt øjeblikkeligt. Et resultat i realtid visualiserer den aktuelle projektstatus sammen med en 3D-model, der opdateres løbende ved hjælp af de rigtige CAD-data.
Tid er penge. Fordi det også gælder ved klargøring til produktion: er EMC'er, der konfigureres og leveres sammen med en motor, i stand til automatisk at indstille egne parametre. Dataene for drevstyreenheden, der er lagret til dette formål i motorens datahukommelse, indlæses umiddelbart efter tilslutning.
Smart Function Kit for Pressing udvider EMC porteføljen med et fleksibelt subsystem og leveres klar til brug. Dette er endnu et skridt i retningen af fremtidens fabrik.
Takket være det enkle design har elektromekaniske cylindre meget at byde på for fremtidens fabrik. De muliggør mere standardisering, fint regulerede processer og sidst, men ikke mindst, energieffektiv, ressourcebesparende drift.
Nye digitale konstruktionsværktøjer og praktiske selektorer gør valget endnu nemmere, mens fortsatte forbedringer af levetiden reducerer de samlede omkostninger. Intelligente subsystemer baseret på EMC viser vejen mod fremtidens fabrik og styrker yderligere fordelene ved automatisering.
Forfatter: Sebastian Unsleber
Stilling: Senior Manager Product Management System Assembly, Bosch Rexroth AG