Packaging

For konstant bevægelse: Bosch Rexroth gør automatisering af emballeringsmaskiner mere modulopbygget og mere fleksibel

– Sænk Time-to-Market og reducer omkostningerne til engineering
– Øg din maskines funktionalitet
– Du kan sikre dig fordele i forhold til konkurrenterne

Packaging
 
 

Stadig flere single-husholdninger, stadig mindre tid i hverdagen: Forbrugerne forlanger derfor i øget omfang mere brugervenlig emballage, som for eksempel gør det lettere at spise mad, når man er på farten. Samtidig ønskes der et større udvalg af mærkeprodukter. Producenter af forbrugsvarer skal derfor være i stand til at producere stadig mindre charges rentabelt og bringe dem hurtigere på markedet. Maskinindustrien tackler dette ved at afkorte deres Time-to-Market, for eksempel ved at reducere engineering-omkostningerne. Når det drejer sig om disse udfordringer, bistår Bosch Rexroth sine kunder som automatiseringspartner.

Emballeringsmaskiner har for det meste en høj Motion Control-andel – de skal afbilde synkroniserede, højdynamiske processer. Til det formål tilbyder Bosch Rexroth en automatiseringsløsning, der i denne udformning er enestående på markedet. Kernen heri udgøres af skalerbare Motion-Logic-styringer med integreret robotteknik samt af en serie af servodrev med forskellige systemløsninger. Disse spænder fra enkeltakslede til multiakslede løsninger, fra centrale drev i koblingsskabet til decentrale drev (IndraDrive Mi).

For at de kan reagere fleksibelt på krav fra markedet, satser mange brugere på modulopbyggede løsninger, når det drejer sig om emballeringsanlæg. Du kan på perfekt vis realisere modulopbyggede maskinkoncepter med løsninger fra Bosch Rexroth: Med en programmeringsskabelon – GAT (Generic Application Template) – forenkler vi implementeringen af softwaremodularitet drastisk. Og med det decentrale servodrev IndraDrive Mi realiserer du modularitet inden for elektronik på basis af teknologi, der er gennemprøvet i praksis. Således kan du også takket være åbne grænseflader og verdensomspændende standarder let integrere maskinmoduler i maskiner og anlæg – og sågar også på et senere tidspunkt.

Producenter af både forbrugs- og investeringsgoder investerer i stigende grad i de såkaldte BRIK-lande samt i Sydøstasien. Dermed stiger forventningen om, at deres leverandører er til stede lokalt: Bosch Rexroth råder over 30 års knowhow inden for automatisering af tryk- og emballeringsmaskiner og har branchespecialister i mere end 80 lande. De kan løse ethvert applikationsproblem hos kunden og bistå i forbindelse med udviklingen og implementeringen. Dertil kommer ca. 2000 servicemedarbejdere verden over. Desuden er næsten alle vores produkter til rådighed i mindst 25 år. Det giver investeringssikkerhed.