Trykkeri og forarbejdning

Bosch Rexroth gør trykkeprocessen pålidelig, økonomisk og fleksibel

- Nedbring udgifterne til engineering og hardware
- Øg hastighed og præcision

Trykkeri og forarbejdning
 
 

Digitaliseringen udgør en stor udfordring for trykkerier og producenter af trykkerimaskiner. I en stadig mere dynamisk medieverden og med øgede krav til individualitet inden for emballagetryk er hurtige formatskifter essentielle. Samtidig drejer det sig om at øge produktiviteten og reducere mængden af makulatur. De mest innovative løsninger finder branchen hos Bosch Rexroth, verdens førende producent af udstyr til automatisering af trykkeri- og forarbejdningsprocesser.

Bosch Rexroth har i 90'erne udviklet verdens første elektroniske aksel til trykkerimaskiner samt verdens første integrerede sikkerhedsteknik, og vi har indtil i dag installeret over 100.000 motion-control-systemer med mere end 1.000.000 servodrev i trykkeri- og emballeringsmaskiner over hele verden. Rexroth-automatiseringssystemet giver helt igennem skalerbare, pålidelige og fleksible løsninger til enhver form for trykkeriprodukter. Styringen med integreret registerstyring og talrige processtyringsfunktioner reducerer mængden af makulatur, muliggør højere trykkehastigheder og sørger for maksimal præcision. Sikkerhedsteknik på tværs af systemerne garanterer maksimale performanceklasser med minimalt ressourceforbrug. Maskinproducenter forenkler dermed engineering og sparer hardwareudgifter.

Der har i mere end 25 år været hardware fra Rexroth til rådighed over hele verden: et vigtigt bidrag til investeringssikkerheden. På ældre anlæg påtager Rexroth sig at planlægge og gennemføre retrofitting og modernisering. Den nyudviklede, automatiske og tilstandsafhængige systemovervågning supplerer Rexroths omfattende servicepakke til trykkerimaskiner. Den udnytter de eksisterende data fra trykkerimaskinens driv- og styringssystem. Værktøjet analyserer tendensforløb og ændringer i proceskarakteristika dynamisk og giver anvisninger til nødvendige vedligeholdelsestiltag. Dermed kan maskinernes tekniske levetid forlænges.

Virksomheden er brancheuafhængig og førende på markedet for motion control, lineærteknik og fluidteknik, kan rådgive på tværs af de forskellige teknologier og stiller dermed komplette automatiseringsløsninger fra én leverandør til rådighed. En vigtig faktor, da der i trykkerimaskiner ud over elektriske drev og styringer også bruges lineærteknik, pneumatik og hydraulik.