Offshore

Stærk partner til søs: Bosch Rexroth gør offshore sikkert og pålideligt

- Opfylder de strengeste sikkerhedskrav
- Udførelse af enkeltprojekter med intensiv opfølgning og tilsyn
- Din partner fra den første simulation til idriftsættelsen

Offshore
 
 

Operatører af og leverandører til offshore-anlæg skal kunne have fuld tillid til mennesker og udstyr. For ude på åbent hav kan selv små problemer få store følger. Dertil kommer de store krav, der stilles til sikkerheden, eksempelvis på boreplatforme. Til denne branche tilbyder Bosch Rexroth drev- og styringsløsninger, som hele tiden modstår bølgerne, vinden og saltvandet.

Vores kunder får enkeltkomponenter samt hele systemer, der er skræddersyede til deres behov. Vi opfatter offshore-anlæg som enkeltprojekter, der behøver intensiv opfølgning og tilsyn. Bosch Rexroth agerer derfor som partner for sine kunder – fra planlægningsfasen til idriftsættelsen. Koncipering, feasibilitystudier, produktion, installation og verdensomspændende service – alt det kommer fra én og samme leverandør, nemlig Bosch Rexroth. Med simulationsprogrammer kontrollerer vi, om projektet kan lade sig gøre, og om det er sikkert, og i den forbindelse trækker vi på vores omfattende praktiske erfaringer. Således kan vi allerede inden fremstillingen finde eventuelle svage steder og afhjælpe disse.

Flytning, løft, bølgekompensation, deck-mating – offshore-systemerne fra Bosch Rexroth dækker ethvert arbejdsfelt til søs. Som teknisk partner for Allseas Group har Bosch Rexroth eksempelvis udviklet komponenter til en drev- og styringsløsning for verdens største mobile løfteanordning til offshore-installationer. Specialskibet kan løfte overbygningerne på offshore-platforme med en vægt på op til 48.000 tons i ét stykke og transportere dem i land. Til sammenligning: Eiffeltårnet vejer omkring en femtedel. På land demonteres disse kæmpemæssige konstruktioner betydeligt mere sikkert og billigere end til søs.