Prøveteknik

Kom effektivt frem til sikre resultater: Bosch Rexroth tilbyder skræddersyet teknologi til prøvetekniske opgaver

– modulopbygget udstyr til prøvning af levetiden i bilindustrien
– intelligent projektering til individuelle koncepter
– hydroaggregat med programmerbar styring til trykforsyning

Prøveteknik
 
 

Mere kvalitet, mere ydelse, mindre brændstofforbrug og mindre emission – de stigende krav til moderne biler fører til store udfordringer for producenterne. Svaret på det begynder allerede i engineering-fasen: Udviklingsarbejdet i bilindustrien skal holde trit med produkt- og modelcyklusser, der bliver stadig kortere. Samtidig må der ikke slækkes på pålideligheden, og udviklingsarbejdet skal blive ved med at være omkostningseffektivt. Prøveteknikken skal give ingeniørerne stadig mere præcise og også nye måleværdier til dette formål. Bosch Rexroth har forstået branchens krav. Vi tilbyder skræddersyede teknologier til løsning af branchens prøvetekniske opgaver.

Brug af komponentenheder med intelligent projektering:
Det udstyr, som Bosch Rexroth har udviklet til prøvning af levetiden for køretøjer, er modulopbygget: Brugen af komponentenheder i forbindelse med intelligent projektering muliggør individuelle koncepter. Disse kan du integrere i det respektive prøvningsudstyr i form af komplette systemer, der er afsluttede i sig selv. Ud fra funktions- og levetidsprøvninger får du som producent kvalitetsdokumentation. Ved hjælp af prøvestande kan hydrauliske komponenter – især også i bilindustrien – testes med hensyn til både funktion og levetid. Således opdages svagheder tidligt, og de kan elimineres.

I typiske prøvecentre hos bilproducenter og producenter af bilkomponenter (OEM) skal der ske forsyning af en hel række servohydrauliske forbrugskomponenter i forskellige prøve- og simulationsanlæg. Til det formål er det en meget stor fordel at installere et centralt hydroaggregat med programmerbar styring til trykforsyningen. Dette omfatter intern rørføring med en tryk-, tank- og lækageledning, spærreventiler og overvågningssensorer.

Afkortning af udviklingstiden er vigtig i mange brancher:
Inden for mange industriområder, som for eksempel vedvarende energi, er det vigtigt at nedbringe udviklingstiden og frigivelsesprocedurerne væsentligt for at blive ved med at være konkurrencedygtig. En mulighed er egnede prøvemetoder og afprøvningsanlæg, som er afstemt derefter, og som inden for kort tid dokumenterer de egenskaber ved nyudviklinger, som certificeringsselskaberne kræver. Som kunde hos Bosch Rexroth har du på verdensplan adgang til vores eksperter og vores service. Takket være vores tilstedeværelse i mere end 80 lande og erfarne specialister fra mange brancher er vi en optimal samarbejdspartner.