CUIR Corrugated Machinery er en fransk maskinproducent, som specialiserer sig i print og udskæring af bølgepap

CUIR Corrugated Machinery er en fransk maskinproducent, som specialiserer sig i print og udskæring af bølgepap. Næsten 90 år efter sin grundlæggelse er virksomheden stadig en af de få aktører i verden, der er i stand til at designe, producere, installere og servicere stansemaskiner, flexografiske-printlinjer eller kombinerede in-line print og udskæremaskiner.

Under ledelse af den nye administrerende direktør, Fabien Val Duprez, har CUIR fuldstændigt revideret sin automatiseringsstrategi og valgt Bosch Rexroth som sin partner.

Da jeg overtog virksomheden i 2015, blev automatisering udviklet internt sammen med forskellige leverandører. Mangfoldigheden af vores løsninger var en potentiel kilde til problemer, så i 2017 besluttede jeg som en del af udviklingen af en ny maskine at gå over til en mere standardiseret løsning. Vi valgte Bosch Rexroth efter at have konsulteret forskellige potentielle partnere, og jeg er sikker på, at vi traf det rigtige valg” forklarer Fabien Val Duprez.

100% Bosch Rexroth motion styring

Bosch Rexroth leverer komplette motion løsninger til CUIR, som omfatter motorer, elektriske drev og kontrolsystemer.

Vi bruger motorer fra den nye generation med hybridkabler, som er mere kompakte og energieffektive. Til drevene bruger vi multi-akseteknologien ctrlX DRIVE. Disse drevsystemer er kombineret med et system til at genvinde og få energi tilbage til virksomhedens elnet. Til styresystemet valgte vi åbenhed og standardisering, både når det kommer til software og programmeringssprog samt kommunikationsprotokoller. Dette giver CUIR masser af fleksibilitet til at imødekomme kundernes præferencer og behov”, siger Quentin Delaunay, Automation og Motion Control Application Engineer hos Bosch Rexroth.

Det er vigtigt, at vores kunder ikke føler sig fanget i en teknisk løsning,” tilføjer Fabien Val Duprez. ”Desuden undervises der i de teknologier og sprog, som Bosch Rexroth anvender, på ingeniørskolerne, hvilket giver os flere muligheder, når vi kigger på at rekruttere nye automatiseringsspecialister”.

Plug and Play komponenter tilgængelige over hele verden

Hastigheden af integration og opstart samt let adgang til komponenter på verdensplan var også vigtige udvælgelseskriterier for CUIR.

Brandet Bosch Rexroth er et velrenommeret brand blandt vores kunder, og tilgængeligheden af komponenter over hele verden gør det muligt for os at servicere vores maskiner hurtigt, uanset hvor de befinder sig,” siger Duprez.

Xavier Bigotte, teknisk direktør hos CUIR, tilføjer: ”Vi søgte globale, ensartede løsninger for at gøre vores maskiner nemmere at integrere, nemmere at vedligeholde og mere effektive. Bosch Rexroth motorer, drevsystemer og styreenheder er Plug & Play komponenter. De kan konfigureres næsten automatisk, hvilket sparer meget tid, når det kommer til integration.”

Ekspertise og kvalitet, der øger maskinernes ydeevne

”Register er afgørende inden for flexografiske print,” forklarer Xavier Bigotte og tilføjer, ”takket være vores nye arkitektur og kvaliteten af Bosch Rexroth styresystemer kan vi øge præcisionen af akserne og dermed forbedre print- og skære kvaliteten på vores maskiner.”

Bosch Rexroth har over 40 års erfaring inden for den grafiske industri og har været i stand til at imødekomme kravene til præcision og gentagelighed, som er specifikke for denne industri, selv på meget høj-hastighedsmaskiner med op til 700 m per min. Bosch Rexroths ekspertise er nu samlet i et bibliotek af funktioner tilgængelige for producenter så de kan forenkle deres udvikling.

”Nu kan vi kombinere præcision og gentagelighed med fleksibilitet. Dette gør det muligt for producenter at tilbyde maskiner med et bredt udvalg af formater og hurtige overgange fra ét format til et andet på meget kort tid, hvilket gør småserieproduktion profitabel,” siger Delaunay.

Ønsker du at læse flere succeshistorier

Klik her