Mød Claus vores Field Service Coordinator
Jeg hedder Claus Rendby og er 56 år. Jeg er dansk med en smule preussisk islæt. Min karriere har været inden for transport og logistik, Indkøb og Personale adm., Supply Chain Management og Projekt ledelse. Uddannelses mæssig baggrund er teknisk skole, Merkonom og div supplerende kurser.
- Hvordan har din rejse ført dig til din nuværende stilling i virksomheden?
Efter 10 år i speditionsbranchen skiftede jeg område, og blev operationel teknisk indkøber i Pharma- og Ingrediensindustrien i 15 år og afslutningsvis som koordinator i Medicinal industrien.
- Kan du beskrive din nuværende rolle og dit ansvar i virksomheden? Og hvad nyder du mest ved dit job?
I’m Batman!! Min Rolle i serviceafdelingen har mange facetter. I may not have the answer, but I will always find it. Udover at koordinere vores teknikeropgaver i marken og på værksted, så har jeg også behandling af eksterne reparationer og reklamationer. Derudover arbejder jeg også med kontakt og koordinering til og med leverandører og kunder, projektering af større installationsopgaver og planlægning af udlandsopgaver. Jeg nyder alsidigheden mest af alt, da ingen uger er ens samt de udfordringer, hvor vi skal tænke ud af boksen… og selvfølgelig mine kollegaer
- Hvordan bidrager du til virksomhedens succes og vækst i din nuværende stilling?
Sørger for at opgaverne bliver løst til kundernes tilfredshed og rettidig fakturering.
- Hvad er nogle af dine passioner eller hobbyer uden for arbejdet? Og hvordan balancerer du dine personlige interesser med dit professionelle liv?
Jeg er connoisseur hvad angår musik, især den progressive rock – og ind imellem en tur i skoven på Mountainbike. Claus har for nyligt også fået øjnene op for badminton, som han spiller en gang om ugen sammen med kollegaerne. Tiden til dette er ofte afhængig af, hvor meget man har arbejdet i løbet af ugen, og hvor meget energi der er tilbage. Jeg afstresser ved at arbejde med gamle biler og håndværksmæssige opgaver.
- Hvordan interagerer du med kunder eller partnere i din rolle? Hvad synes du er mest givende ved disse interaktioner?
Jeg undersøger som regel altid hvem det er jeg skal tale med, og prøver at pejle mig ind på, hvad det er for en virksomhed, og hvem personen er. Tricket er at tale deres sprog, kende sit produkt og blot være sig selv.
- Fortæl om en mindeværdig oplevelse, hvor du var i stand til at gøre en positiv forskel for en kunde eller partner.
Der er flere situationer. Fælles for dem er at have løst en opgave under tidspres, og have nået deadline uden de helt store økonomiske konsekvenser for kunden.
- Hvad værdsætter du mest ved virksomhedens kultur? Og hvordan samarbejder teamet om at nå fælles målsætninger?
Vores organisation i Rexroth er utrolig flad – alle føles på linje med hinanden og vi søger det bedste samarbejde. I mit team er vi meget sammentømret. Alle ved hvad de andre laver og hvordan. Det giver tryghed i teamet, da det eliminerer sager, der springer i hovedet på en. Vi trækker på hinandens skills og drøfter ofte enkelte sager og om hvordan de skal løses.
- Kan du dele et sjovt eller mindeværdigt øjeblik med dine kolleger, som afspejler fællesskabet i virksomheden?
Jeg holder af hverdagen, som Dan Turell sagde, med alle dens finurligheder. Jeg har lagt mærke til at der går ikke en dag, hvor der ikke grines på kontoret – Det vidner om en sund kultur og gør dagen i Rexroth til noget specielt. Det mindeværdige er de gange, hvor større omvæltninger i virksomheden kan virke frustrerende... der kan du være sikker på at dine kollegaer vil hjælpe dig ud af frustrationen og griber dig.
Ønsker du at møde flere medarbejdere fra Team Rexroth