Radialstempelmotorer

  • næste side
Content

Rexroths MCR-radialstempelmotorer er langsomtgående motorer som typisk anvendes i mobilhydraulik. Motorerne udgør en driftssikker løsning for hydrostatisk kraftoverførsel. Drivenhedens opbygning er optimeret, således at de hydrauliske og mekaniske kræfter er i balance, for at opnå bedst mulige virkningsgrad og længst mulige levetid. Takket være udformningen af stempelenheden er motorerne meget kompakte og med meget høj virkningsgrad. MCR-motorer kan anvendes både i lukkede og åbne kredsløb.

Rexroths radialstempelmotorer er meget velegnet til maskiner inden for landbrug, skovbrug, vej & park og materialehåndtering.


 

Sværvægtere til skovbrugsindustrien

MCR-radialstempelmotorer er konstruerede til anvendelse i forskellig typer skovmaskiner. Eksempelvis fremføringsruller, rotator samt køre- og svingmotorer. Produktfamiliens nye motor MCR-W er konstrueret specielt til fremføringsruller i fældeaggregater.

Firhjulstræk efter behov

Enkel, kompakt og fleksibel: Dette er hovedegenskaberne ved Rexroths nye løsning for kraftoverførsel i køretøjer. Det innovative HET (high-efficiency traction control)-system skifter helt automatisk om fra for- eller baghjulstræk til firhjulstræk. På sin egen unikke måde forener denne teknik, både virkningsgrad og kørekomfort til en oplevelse i særklasse.

En ny motor fra Rexroth: kortere, stærkere og mere effektiv

Rexroth udvider sit sortiment af drivmotorer til bæltekøretøjer med den nye MCR-T- radialstempelmotor - byggestørrelse 10. Den nyudviklede radialstempelmotor er op til 20 % kortere end traditionelle motorer, og har et startmoment, som er helt op til 10 % højere. Bedre virkningsgrad giver bedre trækkraft. Samlet set giver det en energibesparelse, hvilket igen betyder en bedre udnyttelse af brændstofmotoren og mindre emission.