Brancher
OverblikService
OverblikVirksomhed
OverblikProduktgrupper
OverblikEngineering
OverblikeKonfiguratorer og Værktøjer
OverblikSom en end-to-end højspændingsportefølje inkluderer eLION et komplet udvalg af elektriske motorgeneratorer, vekselrettere og tilbehør samt skræddersyede gearkasser, hydraulik og software.
Bosch Rexroth udvider sin kapacitet på det terrængående område. Under navnet eLION præsenterer virksomheden sit brede udvalg af 700 V-komponenter til elektrificering af mobile arbejdsmaskiner.
Maskinproducenter fra alle sektorer er enige om, at elektriske drev er en vigtig byggesten for en fremtidig levedygtig, bæredygtig produktportefølje. Til at understøtte og tilskynde til elektrificering af terrængående maskiner præsenterer Bosch Rexroth nu eLION og dets omfattende udvalg af komponenter til elektrificering af mobile arbejdsmaskiner, som annonceret på bauma 2019.
Ved den officielle lancering af eLION, der fandt sted på erhvervskonference i Ulm i september 2021, præsenterede Matthias Kielbassa, Vice President Electrification, porteføljen af komponenter. I sin præsentation lagde han vægt på de tre vigtigste egenskaber ved den nye produktplatform: skalerbarhed, robusthed og funktionssikkerhed.
Skalerbarhed takket være et modulært design
Bosch Rexroths elektriske 700 V eLION-motorgeneratorer dækker et nominelt effektområde fra 20 til 200 kW (spidseffekt op til 400 kW) og leverer nominelle drejningsmomenter på op til 1050 Nm og maksimalt drejningsmoment på op til 2400 Nm. De fås i fire størrelser med forskellige længder og viklingskonfigurationer og fås, afhængigt af designet, i en udgave, der kører hurtigt eller med standardhastighed. Der er mulighed for 80 forskellige konfigurationer, hvilket betyder maksimal designfrihed for fabrikanten, når eksisterende og nye køretøjsarkitekturer skal elektrificeres.
Sammen med udvalget af motorer fås eLION også med vekselrettere i forskellige strømstyrkeklasser med op til 300 A på kontinuerlig strøm og høj overbelastningskapacitet. Vekselretterne understøtter DC-bus-spændinger fra 400 til 850 V.
Gearkasser med høj effekttæthed til nav- og centraldrevskonfigurationer (eGFT og eGFZ) er også en del af eLION-porteføljen og giver mulighed for kompakte drivenheder til en bred vifte af anvendelser.
BODAS-softwaremoduler kan fås til hele eLION-platformen sammen med matchende hydrauliske komponenter, såsom aksialstempelpumper.
Andre elektriske komponenter, såsom DC/DC-konvertere, strømfordelingsenheder, indbyggede opladere og højspændingskabler runder sortimentet af. Som et resultat kan producenterne vælge integrerede løsninger, uanset energikilden (f.eks. hybrid eller batteri).
Nyudviklede komponenter med fokus på driftsbetingelser og funktionssikkerhed
Ifølge Kielbassa trækker eLION-udviklerne gennem hele udviklingsprocessen på virksomhedens egen erfaring med elektriske industriløsninger og dens omfattende viden om sektoren for mobile arbejdsmaskiner. Desuden udnytter de Boschs enorme ekspertise inden for elektrisk mobilitet. Fordi alle komponenter er nyudviklede, er der ikke behov for at gå på kompromis i lyset af de barske driftsbetingelser ude i terrænet. eLION-motorgeneratorerne og -vekselretterne er yderst robuste: Begge overholder kravene til IP6K9K-indtrængningsbeskyttelse og kan bruges i et temperaturspænd mellem -40 °C og 85 °C. Den maksimale temperatur for motorgeneratorerne ligger helt oppe på 100 °C. Stød- og vibrationsmodstanden for eLION-komponenterne er op til 50 g for stød og 10 g for vibrationer.
Der har under produktudviklingen været særligt fokus på funktionsmæssig og elektrisk sikkerhed. Producenter og brugere drager fordel af vekselrettere, hvis sikkerhedsfunktioner er i overensstemmelse med ISO 13849.
Produktion starter i 2022
I pilotfasen har OEM'er som Kalmar eller Sennebogen allerede indvundet positive erfaringer med eLION fra Bosch Rexroth. Kielbassa ser derfor frem til lanceringen på markedet af eLION-platformen, der skal finde sted i 2022. "Målet er at bruge vores teknologi til at skabe en fremtid med højere effektivitet, lavere støjudledning og mindre luftforurening. Vi har de rigtige produkter på det rigtige tidspunkt, og vi hjælper også vores kunder med at styrke deres markedsposition med mobile arbejdsmaskiner, der også klarer fremtidens krav."
Mediemateriale
Grundlæggende Information om Bosch Rexroth
Som en af verdens førende leverandører inden for drev- og styringsteknologi sikrer Bosch Rexroth effektiv, stærk og sikker bevægelse og flytning inden for maskiner og systemer uanset størrelse. Virksomheden samler global erfaring om anvendelser inden for markedssegmenterne mobile anvendelser, maskinanvendelser og teknik samt fabriksautomatisering. Med sine intelligente komponenter, specialtilpassede systemløsninger og services skaber Bosch Rexroth de nødvendige betingelser for fuldt opkoblet anvendelse. Bosch Rexroth tilbyder sine kunder hydraulik, elektrisk drev- og styringsteknologi, gearteknologi og lineær bevægelse og samlingsteknologi, herunder software og grænseflader til tingenes internet. Med anlæg i over 80 lande genererede mere end 29.600 ansatte en salgsindtægt på omkring 5,2 mia. euro i 2020.
Grundlæggende Information om Bosch
Bosch-koncernen er en førende global leverandør af teknologi og services. Den har omkring 395.000 ansatte i hele verden (pr. 31. december 2020). Virksomheden genererede en omsætning på 71,5 mia. euro i 2020. Den opererer inden for fire forretningsomåder: mobilitetsløsninger, industriteknologi, forbrugervarer samt energi- og bygningsteknologi. Bosch er førende inden for udbud af IoT og har innovative løsninger til intelligente boliger, Industri 4.0 og opkoblet mobilitet. Bosch har en vision om mobilitet, der skal være bæredygtig, sikker og spændende. Vi bruger vores ekspertise inden for sensorteknologi, software og services samt vores egen IoT-sky til at tilbyde sine kunder opkoblede løsninger fra den samme kilde på alle tænkelige områder. Bosch-koncernens strategiske mål er at gøre det lettere at være koblet op med produkter og løsninger, der enten indeholder kunstig intelligens (AI) eller er blevet udviklet eller fremstillet med hjælp fra AI. Bosch forbedrer livskvaliteten i hele verden med produkter og services, der er innovative og modtages med entusiasme. Kort og godt, så skaber Bosch teknologi, der er “Invented for life." Bosch-koncernen omfatter Robert Bosch GmbH og omkring 440 datter- og regionale virksomheder i 60 lande. Med salgs- og servicepartnere dækker Boschs globale produktions-, design- og salgsnetværk næsten alle lande i verden. Med verdensomspændende tilstedeværelse mere end 400 steder har Bosch-koncernen været CO2-neutral siden første kvartal 2020. Grundlaget for virksomhedens fremtidige vækst er dens innovative styrke. Rundt om i verden, nærmere bestemt 129 steder, beskæftiger Bosch 73.000 personer inden for forskning og udvikling, hvoraf 34.000 er softwareingeniører.
Pressekontakt
Pressekontakt vedrørende mobilhydraulik
Olaf Marshall
+49 7308 82-2262
olaf.marshall@boschrexroth.de