Maskinsikkerhed

Intelligent og økonomisk implementering af maskinsikkerhed: Bosch Rexroth sørger med kompetence på tværs af de forskellige teknologier for et sikkert samspil mellem alle komponenter

– Safety on Board: Fra risikovurdering til idriftsættelse og medarbejderkvalificering
– Minimale udviklings- og livscyklusomkostninger
– Maksimal produktivitet ved fuld sikkerhed

 
 

Temaet sikkerhed hører over hele verden til de store udfordringer ved maskin- og anlægskonstruktion. Producenter og brugere skal internationalt og regionalt følge grundlæggende standarder og lovmæssige bestemmelser. Således påvirker på verdensplan for eksempel ISO 13849 om funktionel sikkerhed og på europæisk plan maskindirektivet 2006/42/EF de specielle sikkerhedskoncepter, der gælder i de enkelte brancher og anvendelsesområder. En vellykket opfyldelse af alle krav er bestemmende for, om en maskine får adgang til de forskellige markeder. Som leverandør af alle driv- og styringsteknologier finder Bosch Rexroth den rigtige løsning til ethvert krav.

For at du nemt og effektivt kan realisere sikkerhedskravene til dine maskiner, tilbyder vi "safety on board": Det omfatter risikovurdering, udvikling af sikkerhedskoncepter, valg af egnede komponenter, implementering af dette i maskinen, idriftsættelse af maskinen samt uddannelse af dine medarbejdere. Hos Bosch Rexroth møder du kompetence på tværs af de forskellige teknologier. Hvad enten det drejer sig om el, hydraulik, mekanik, pneumatik eller enkeltkomponenter eller systemer – vi forstår dine krav og udarbejder en passende sikkerhedsløsning. Vi finder den kombination af hardware-komponenter, software-løsninger og serviceydelser, der er optimal for dig.

Den korrekte beskyttelse af personer og anlæg må dog ikke stå i vejen for produktiviteten. Kun hvis sikkerhedsteknikken ikke hindrer operatøren, kan han yde maksimal produktivitet og således arbejde effektivt. Fordi sikkerhedsfunktionerne allerede er integreret i driv- og styringssystemerne, finder implementeringen sted hurtigt og nemt. Intelligente software-moduler forenkler parametreringen. Maskinen kan altså hurtigere komme i drift. Det frie valg af bussystemer sikrer tillige upåklagelig kommunikation mellem de nye og de eksisterende komponenter. Således nyder kunder godt af optimeret engineering ved nye anlæg og af minimerede omkostninger ved ændringer på eksisterende anlæg. Rexroth-komponenter arbejder desuden pålideligt og sikrer dermed din investering i hele maskinens levetidscyklus.

Takket være de specielt udviklede, integrerede "safety on board"-løsninger opnår du et optimalt samspil mellem menneske og maskine. Dette er muligt, fordi Bosch Rexroth behersker det intelligente samspil mellem de forskellige styringsteknologier og præcis forstår, hvad der er vigtigt ved din applikation. I den forbindelse spiller det ingen rolle, i hvilket land din maskine er opstillet. Rexroth bruger internationalt gældende standarder og hjælper dig også med at opfylde lokale tekniske krav.